Så kan jeg lære det!

Da jeg stod i Føtex i går og skulle handle ind, fik jeg (surprise, surprise) lyst til is.
Valget stod imellem Ben & Jerry’s til 48 kr eller Vores is til 30 kr. Min økonomiske sans vandt og jeg tog Vores flødeis med småkagedej og chokoladestykker.

Det lyder lækkert, ikk?

Men det var det ikke :/
“Isen” er alt for hård og krystalliseret, den faldt fra hinanden, når man stak skeen ned i bøtten, som gravede du halvfrossen sne i indkørslen.
Der er ikke mange dråber fløde i den mix, og den var lettere smagsløs, men småkagedej’en var okay.

Så næste gang, så køber jeg enten Ben & Jerry’s eller jeg kører i Netto efter Underground is, for Vores is spilder jeg ikke penge på igen 🙂

signatur

Mord i nabolaget

Dette er desværre ikke en boganmeldelse eller et resume af en dårlig B-film.

I går aftes blev en ung, gravid kvinde bestialsk myrdet, imens hun luftede hund. Stukket ned af en endnu ukendt gerningsmand. I den selvsamme park, som jeg plejer at lufte Gammelvuffen i.

Det kom tæt på, meget tæt på! And I don’t like it!

Jeg går ikke rundt med “Det kunne have været mig” tanker, for oftest bliver kvinder myrdet af en partner eller ex-partner, så min teori (og det er ikke andet end en teori) er, at denne unge kvinde ikke var et tilfældigt offer. Men selvfølgelig bliver man en smule påvirket, når det sker så tæt på.

Hele aftenen gik med at opdatere TV2, BT og Ekstra Bladets hjemmesider, for jeg havde brug for at læse, at gerningsmanden var fundet, at det var personligt, og ikke bare et tilfældigt mord, men jeg burde sq snart være klogere. Jeg er alt, alt for følsom til at følge med i den slags sager, jeg bliver oprigtigt trist og kan tude bare jeg ser et billede af kvindens hund, og forestille mig, hvordan DEN har følt, da dens ejer blev myrdet. Det bedste for mig er at ignorere det og glemme det.

Da Gammelvuf skulle ud i går, valgte jeg at gå den korte rute, væk fra parken, men det var lige så meget for ikke at genere politiet i deres arbejde. Der stod dog et par gamle damer, der absolut skulle sladre og tale om hvor forfærdelig verden er, hvor utrygt området er, unge mennesker nutildags og den slags, lige ved afspærringen, imens deres hunde stod og gøede. Jeg kan blive så provokeret af den slags, men det er vel en naturlig reaktion, når noget kommer tæt på, De havde brug for en form for fællesskab.

I morges gik jeg min sædvanlige “hverdagsrute” med Gammelvuf. Normalt går jeg en anden rute i weekenden, rundt om søen, hvilket ville have bragt mig direkte forbi gerningsstedet, men det sidste jeg havde lyst til var at komme endnu tættere på denne tragedie. At kigge på alle de smukke blomster, som der er blevet lagt, og få de mentale billeder af en ung, gravid kvinde, der ligger livløs på det våde, kolde græs. At sætte mig ind i hendes tanker, hendes frygt, hendes hjælpløshed. For det er sådan noget jeg gør desværre, jeg får mentale billeder og sætter mig i folks sted.

Min frygt om, at parken nu blev et “farligt” sted, hvor folk ikke turde færdes, blev heldigvis bragt til skamme. Der stod en flok mennesker og talte, sikkert om hændelsen, et forældrepar gik tur med deres barnevogn, nogle børn legede på legepladsen og så var der et par hundeluftere.

Parken er den samme, men den har mistet sin uskyld nu.

2016-10-28-11-46-31Gerningsstedet – 1 uge før

signatur

Efter et øjenlågsindgreb

2016-11-03-10-22-25

I dag var jeg inde og få fjernet trådene, alt så fint ud og jeg er mere rolig end forleden.

Jeg vil i dette indlæg prøve at komme med et par gode råd.

Inden du skal have foretaget indgrebet er det en god ide at lave mad til de første 3-4 dage. Det er guld værd, når du ikke magter at stå og lege Jamie Oliver.

Dag 1.
Du er kommet hjem efter indgrebet. Du er sikkert stadig godt groggy efter den afslappende pille (den er go’, ikk?), og dine øjenlåg føles, som betonklodser. Husk at læg med hovedet højt, gerne 2 puder, hver gang du skal sove eller hvile.
Dagens fif: Sæt lidt musik på, læg dig på sofaen med en ismaske på øjnene og slap af. Du har muligvis fået en ismaske fra klinikken, brug den så vidt muligt, men hav også en lille pose frosne ærter klar i fryseren, da ismasken nogle gange ikke når at blive kold nok. Du skal jo have den på 10-15 min. hver time de næste 3-4 dage.

Dag 2-4.
Dine øjne hæver op, du føler dig stram i masken. Husk isen! Og ikke kun Ben & Jerry’s 😛
Dagens fif: Masser af væske. Din hud, specielt på øjenlågene, føles som sandpapir. Du må ikke vaske eller putte creme på, så forsøg at fugt din hud indefra.

Dag 5-7.
Nu må du begynde at skylle/fugte dine øjne. Det vil føles bedre end sex! Meget forsigtigt, bruseren på mindste styrke og lad det glide fra panden og ned. Ingen sæbe, shampoo eller balsam i øjnene, for Guds skyld 🙂
Du vil opleve små “stød” i dine øjenlåg, det er nervespidserne, der samler sig. Det er helt normalt, og kan vare op til 8 uger. Dine øjenlåg vil stadig være hævet, der kan også gå flere uger, før de er normale igen, og ikke mindst, før de føles normale igen.

Jeg var på prednisolon, binyrebarkhormon. Det er noget nasty shit! Jeg svømmede i sved om natten, havde kvalme, var træt og det fik mig til at pletbløde (fed info, ikk).

 

signatur

De rå fadkoteletter aka mine øjenlåg

2016-11-01-12-24-51Mine øjne er irriteret!

Eller retter, JEG er irriterede på mine øjne, fordi de ikke er normale endnu!

Følelsen af ufølsomhed, af at have noget siddende, kløen, trådene, der niver, nervespidserne, der er ved at samle sig igen og giver små bitte stød…..det irriterer mig!

Nu skal jeg jo så også lige tænke over, at det ikke engang er en uge siden, at mine øjenlåg blev skåret åbne, som et par rå fadkoteletter, eller vent, det er faktisk bedst, at jeg IKKE tænker over dette, yirkes!
En Klovborg tager den tid, en Klovborg skal tage, og det samme gør mine øjenlåg.

Tænk hvis mine øjne aldrig bliver bedre :O Tænk, hvis der er lavet en fejl og jeg for evig tid bare vil gå rundt med “Yo! Jeg sniffede lige lidt lightergas” øjne, der strammer og niver, løber i vand og svier :O

Alting er bare “åhhhhh” i dag…

I nat kastede jeg mig rundt i sengen, badet i sved, åbnede vinduet, så frøs jeg, dynen var våd og kold, var oppe og natpisse 2-3 gange.

I morges tudede jeg næsten, da jeg så en række biler holde tilbage for en ambulance.

Fik ondt i maven senere på dagen, da jeg udenfor min arbejdsplads så en yngre mand i bil, skubbe til en ældre mand på cykel. Jeg så ikke hvad der skete forud for dette, men hurra for testosteron fyldte klappehatte, der mener det er okay at skubbe til gamle mænd. Roadrage, go fuck yourself!
Heldigvis skete der ikke mere, selvom jeg tænkte “Så for den da…”, da den ældre mand cyklede væk og gav den unge mand fuckfingeren. Go grandpa!

Var igen ved at tude her til aften, da jeg så Dancing with the Stars, fordi Shauna har forvredet sit knæ og nu ikke kan danse de sidste 4 uger med sin partner! Og Val var en lille følelsesmæssig tudeprinsesse, den store stærke russer. (det giver bare vildt meget mening, ikk? 😉 )

Hunden er også helt underlig i dag. Tror nogle gange, at han ser spøgelser eller bliver besat. Eller også er der bare tæver i løbetid, og så blæser det, det gør ham også nogle gange underlig.

Og så er jeg blevet total frk tankefuld. Hvad nu hvis jeg ikke når at få børn? Hvad nu hvis jeg når det? Er det overhovedet fair at få børn i min alder? Bliver jeg overhovedet en god mor? Vil jeg overhovedet være mor? (Okay, dumt spørgsmål det sidste!)

Tror bare, at jeg går i seng nu 🙂

Vil forsøge at komme med en “Sådan er det EFTER øvre øjenlågsindgrebet” guide en af dagene, for igen kunne jeg godt have brugt en “Det er helt normalt, at du føler sådan her på 3. dagen”, så jeg ikke sad og følte, at jeg var ved at blive kuk kuk.

signatur