Det perfekte (blog)liv

Der er en kedelig tendens blandt en del bloggere med, at det hele skal være så “perfekt”.
Opstillede billeder, opstillede liv, rosenrøde historier om events, rejser, børn, kærester osv.

“Hov, her stod jeg tilfældigvis foran en fancy cafe med min fancy cafe latte og kigger nonchelant ned på mine pisse dyre støvler”

“Næææ har I set min fine nye neglelak…og læg lige mærke til det skide smarte Gucci ur, som tilfældigvis er med på billedet”

“Så så man lige mig til kendis event hos en kendis designer, hvor jeg mødtes med kendisser og sippede til lyserød champagne”

Come on…det kan godt være, at de lever det perfekte liv på deres blog og de sociale medier, men jeg vil vædde med, at de stadig får bumser, deres prutter stinker ligesom vores andres, deres børn bander og stjæler, de er nøjagtig lige så dejligt uperfekte, som alle os andre, stå dog ved det.
Own it, make it count!

Det ville give deres blog SÅ meget mere, hvis man rent faktisk kunne identificere sig med dem. Jeg savner lidt “menneskelighed”. Nogle historier om, at nu har de ligget med Roskildesyge i en uge, at det har været en dyr måned og nu må de leve af pasta og ketchup, lidt skår i det perfekte liv, du ved 🙂
Men på den anden side, folk må jo kunne lide at sidde og følge mere i deres rosenrøde liv, siden de er så populære 🙂

Jeg køber mine trusser i Føtex, ikke La Senza. Giver ikke 500 kr for et par trusser, som jeg for det første gemmer væk under mit tøj, og for det andet går og fiser i.

Jeg køber mine støvler hos Deichmann, ikke hos Gucci, så jeg kan/tør bruge dem, og ikke bare har dem stående på en hylde derhjemme, som kunst.

Jeg køber mit tøj hos Vera Moda, Vila, H&M, Gina Tricot osv., for jeg har ikke råd til bluser til 1000 kr, og selv hvis jeg havde ville jeg aldrig give så meget for en bluse, som jeg ender med at spilde pastasauce ned over, eller kommer til at vaske den forkert.

Jeg kører en gammel skrammelkasse, som er billig i drift og starter hver morgen, uanset hvor koldt der er. Jeg har ikke brug for at sætte mig i gæld, fordi jeg skal vise mig frem i en fiks lille Fiat 500 (hvilket jeg har prøvet at køre i, og den er sq for ubehagelig til mig)

Jeg kommer ALDRIG til at være, som dem! Og det får mig til at tænke, om der overhovedet er plads til mig i Blogverdenen. Plads til mine tykke lår, mine underlige tanker, min infertilitet, mine angstanfald, mine sorte skyer, mit on/off forhold til mænd, mine billige kjoler fra Ebay, mine drømme, mine billeder og min grimme muskelhund.

Jeg dømmer ikke folk, der køber lingeri hos La Senza (de HAR satme noget lækkert noget, og de finere ting køber jeg da heller ikke i Føtex, bevares), som har lyst og råd til at købe 7000 kr dyre Gucci støvler, fordi deres livsstil passer til dem (dvs. folk, som ikke lufter hund i smattede områder), som betaler 1000 kr for en top eller, som synes, at en Fiat 500 er super lækker at køre i.
No judgement AT ALL!!
Og jeg er ked af, hvis jeg træder nogle over tæerne eller lyder fordomsfuld 🙂