Så har jeg været under kniven

Advarsel: Billeder kan ses nederst, de er ikke SÅ klamme, men man kan selvfølgelig se, at jeg er blevet “opereret” og, at jeg er pææænt skæv haha

And I lived to tell!

Min første tanke er “Var det bare det!?”
Er det det, at jeg har frygtet i så mange år, at jeg har udskudt det gang på gang?

Min søde far kørte mig ind til iClinic Copenhagen på Store Kongensgade, hvor jeg skulle under Kim Julian’s kyndige hænder. Jeg var fuldt ud tryg ved Kim, har haft en god mavefornemmelse siden jeg var til samtale hos ham.

Oprindeligt var jeg til forsamtale hos en plastikkirurg inde på Vesterbrogade (nævner ingen navne), hvor der bare fra start af var en dårlig atmosfære. Han ville ikke give hånd (fair nok, det handler sikkert om at være steril), han snakkede ikke, og fortalte ikke, hvad han gjorde, før han trådte ind i mit “private space” og begyndte at røre ved mine øjne. Generelt var han bare en tand for businessagtig til mig, for kold og jeg følte, at jeg bare var næste dukke på samlebåndet. Og det kan godt være, at jeg bare VAR næste dukke på samlebåndet, men er man så usymptisk, at man ikke engang kan få sine patienter til at føle sig bare en smule godt tilpas, så er man ikke noget for mig.
Derudover havde han nada forståelse for, at jeg led af angst. “Nå, Hvorfor er du angst? hvad er der at være angst for? Du kan jo altid bare gå, men du kan jo ikke bare gå, hvis du får et anfald, når du sidder i stolen og jeg har åbnet dig op”…No shit, Sherlock! Magen til nedladende og uforstående (og han er endda læge!) mand skal man lede længe efter!

Så efter at have sovet på det, meldte jeg afbud og kontaktede i stedet Kim Julian, som min veninde havde anbefalet mig, da hun hørte, at jeg havde fået henvisningen.

Vi/de blev lidt forsinket, så jeg sad og ventede, heldigvis havde jeg fået en lille lilla pille til at slappe af på………Jeg kan godt forstå junkierne, for det var læææækkert *indsæt stoned emoji*

Bedøvelsen var klam, I won’t lie!
Den søde sygeplejerske gjorde det så nænsomt hun kunne, men det gør naller at få sprøjtet det stads ind i den tynde hud omkring øjnene. Hun lagde ud med kun at sprøjte en lille smule af bedøvelsen ind, så området var halvt bedøvet, når hun skulle lægge resten ind. Man kan mærke det spænde, og det føltes lidt som om, at selve kanylen var så langt inde, at den flugtede med hele øjenkanten under øjet, men det er bare bedøvelsen, som spænder i huden.

Da bedøvelsen var lagt, begyndte hun at massere mit øjenområde for at sprede bedøvelsen, og det var nok (for mig) det værste! (Læs evt. her hvorfor) Det føltes præcist som om, at hun var ved at trykke øjnene ud på mig, hvilket hun også godt selv vidste, men det er simpelthen fordi, at huden er bedøvet, så du mærker kun trykken på knoglerne/øjenhulerne. Det var rigtig ubehageligt, og samtidig havde jeg hjertebanken pga. bedøvelsen, men det var jeg forberedt på. Tror man kunne have lavet milkshake på mig, så meget rystede jeg, men det var hurtigt over igen, max 3-5 min.
Herefter lagde hun nogle aluminiumskontaktlinser ind, som skulle beskytte mit øje. Mærkede ikke en dyt.

Derefter kom Kim Julian ind og begyndte at….ja, ved faktisk ikke, hvad han lavede, brændte hud af? Det lugtede i hvert fald, og han testede først, om jeg kunne mærke noget, hvilket jeg overhovedet ikke kunne. Derefter begyndte han selve indgrebet. Aner som sagt ikke hvad han lavede, jeg havde ikke brug for at blive talt igennem det skridt for skridt. Nogle gange trykkede han, nok for at tørre blod eller noget væk, det kunne mærkes, men ikke på en smertefuld eller ubehagelig måde. Når han gjorde det, begyndte jeg bare at tænke på noget behageligt, som f.eks hundehvalpe, kattekillinger, lækre mænd i uniformer, for at fjerne de mentale billeder, som jeg fik i hovedet.

Efter hvad der virkede, som 5 minutter, sagde de begge “Så…”
Jeg gentog målløs “Så…?? Er vi færdige?”
“Ja, du er færdig nu”
“Seriøst?”
“Ja, seriøst. Du skal lige lægge med en ismaske på i 10 min”

Efter de 10 minutter, blev ismasken fjernet og jeg blev sat op. Da jeg åbnede øjnene var alt sløret pga. den creme, som havde været på linserne. Mine øjenlåg var tunge pga. bedøvelsen. Hver gang jeg prøvede at åbne øjnene, gled de i igen. Det var en blanding af mega træt, mega skæv og halvblind, så sygeplejersken tog mig under armen, og førte mig ud til min far, som troligt sad og ventede i venteværelset (han brokkede sig dog lidt over, at der ikke havde været noget kaffe. Havde jeg vidst dette, havde vi købt en kop med til ham til ventetiden). Vi besluttede, at jeg nok lige skulle sidde ned i 5 minutter, og drikke min Faxe Booster, imens øjnene lige blev normale.
Ud i elevatoren og ud på gaden. Havde taget solbriller på, for ikke at skræmme omverden 😉 Måtte holde min far under armen, som en gammel kone, da vi gik over vejen.

Nu sidder jeg så i min sofa, bedøvelsen er ved at falde, og hold da magle jeg kan mærke, at det spænder. Der er egentlig ingen smerter, det niver bare lidt ved syningerne og spænder, men ingen direkte smerte.

Og i dagens anledning købte jeg en bøtte Ben & Jerry’s, det mås man godt i dag, når man har været sååååådan en dygtig pige 🙂 Og så snakker vi ikke noget om, at jeg er på sukkerstop 😛

Da jeg fik en aftale til dette indgreb, manglede jeg SÅ meget et trin-for-trin forløb over, hvad der skulle ske. Jeg er ikke god til “overraskelser”, og da jeg læste det med kapslerne/linserne, var jeg næsten ved at gå i panik over, at jeg ikke VIDSTE hvad det gik ud på. Ingen af mine veninder, som havde fået indgrebet, havde fået de der linser, så de kunne ikke fortælle mig det.

Så jeg håber, at evt. “nye” kan bruge min trin-for-trin guide til noget, og er der nogle spørgsmål om forløbet, må du/I heller end gerne skrive til mig, så svarer jeg så godt jeg kan 🙂

Og jeg kan KLART anbefale iClinic Copenhagen, helt uden affiliatelinks osv. 😉

Før   //   Optegnet   //   Efter