Billede Update på øjnene - Dag 3

Brug dine ord

Hvorfor er verbalitet (er det overhovedet et ord?) blevet en fy ting?

Rører en fremmede mand ved dig, klap ham en på låget.
Du skal i hvert fald ikke starte med at bede ham om at lade være!

Er du i tvivl om, hvad en person føler for dig, så spørg en masse fremmede mennesker.
Du skal i hvert fald ikke spørge personen selv!

Går det skidt med kæresten, så bare forvent det værste og skrid.
Du skal i hvert fald ikke snakke med ham/hende først!

Har ekspedienten i Føtex glemt at give dig dig et smil, så hæng hende/ham ud på Facebook.
Du skal i hvert fald ikke smile til hende/ham og tro på, at h*n bare har en dårlig dag og har mere brug for smilet end du har!

Har din håndværker lavet en fejl, så gå straks amok og ty til retssag og politi.
Du skal i hvert fald ikke forsøge at snakke med dem og få rettet fejlen!

Hvorfor er det pludselig blevet helt okay at ty til vold, at hænge folk ud, at stemple dem? Hvad med at bruge dine ord først, som dine forældre sikkert har lært dig? Eller har vi simpelthen glemt den mest basale børneopdragelse, nu hvor vi er bleven nogle gamle røvhuller? 😉

Disclaimer: Jeg er til tider ikke en skid bedre selv, så nej jeg pudser ikke min glorie eller peger fingre af andre, uden at pege på mig selv 

giphy

signatur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billede Update på øjnene - Dag 3